Åbent Værksted: Byg et fuglehus

Kom til åbent værksted hver torsdag ved Østerbrohuset Nærgenbrugsstation. I april måned bygger vi fuglehuse og pynter dem med farver. Vi har alle materialer klar, og alle kan være med.

ÅBENT VÆRKSTED
Kom til åbent værksted hver torsdag på Østerbrohuset Nærgenbrugsstation. I april måned bygger vi fuglehuse og pynter dem med farver, for foråret er på vej, og fuglene skal have et sted at bo.
Vi bygger fuglehusene af genbrugstræ fra vores nærgenbrugsstation. Du kan også male dit fuglehus i flotte farver og måske finde andre dimser, der kan pynte det. Åbent værksted er for alle og man kan få hjælp til det hele. Vi har alle materialer og værktøj klar.
Det er gratis og alle kan være med!
Vi serverer kaffe, te og snacks.

OM ØSTERBROHUSET NÆRGENBRUGSSTATION
Hvis du endnu ikke har set vores nye nærgenbrugsstation og bytterum, er det en god mulighed, for at opleve Østerbrohuset Nærgenbrugsstation. I bytterummet kan du finde gratis genbrugsting og komme af med dine gamle sager. Du kan bruge vores værksted til at peppe dine genbrugsfund op, låne værktøj eller bare nuppe en kop kaffe. Du kan låne ladcyklen til at fragte ting frem og tilbage. Du kan nyde solen på vores tagterrasse og de grønne omgivelser. Du kan også høre mere om muligheden for at blive en del af frivilligholdet. 

Kontakt

Østerbrohuset

Århusgade 103

2100 København Ø
Del med