Blown Away Release Koncert

Kosmopolit, multitalent og energibundt Elias Bendix er klar med nyt track indspillet live og i stærkeste opstilling med komponist Anders Maltas arrangementer og et helt big band i ryggen.

Bendix og Malta slår sig sammen om en storslået liveindspilning

Elias Bendix startede i 2023 – med et kritikerrost debutalbum fra ’21 bag sig – en
udgivelsesrække af singler. En udgivelse om måneden, sammenfaldende med fuldmånen.
Da han en dag var forbi Børneteatret, hvor Anders Malta Almost Big Band spiller en gang
om måneden, faldt han fuldstændig for den enorme postitive energi, der kommer fra et big band, og særligt fra det her band.
Anders Malta var ikke svær at få med på Bendix’ idé om at omarrangere hans sange til big band, gå i studiet og indspille det hele live. Et sjældent storslået projekt, som er blevet dokumenteret på film, så alle kan komme med indenfor til live session i Farvemøllen. Værket udkommer altså både som album og som kortfilm.

Bendix har en nysgerrig, undersøgende tilgang til livet, verden og musikken, og han har et imponerende cv med sig. Han har uddannet sig flere steder i verden, spillet support for
Angelique Kidjo, jammet med Prince, og bor lige nu i en periode i Etiopien, hvor han
primært agerer som jazz-guitarist. Men han er vokset op med sin fars kærlighed til brass,
funk og big bands. 

”Da jeg hørte Maltas band i Børneteatret fik jeg med det samme den her idé. De var en
kæmpe oplevelse – big bands er bare fede”, understreger Bendix, som for alvor forelskede sig i genren i New Orleans. ”Malta arrangerede blæserne til alle numrene, og de her sange er jo i virkeligheden lige så meget Malta & big bandet ft. mig som omvendt”, smiler Elias.
Det lykkedes at få det hele sat op i Farvemøllen, hvor alt er indspillet live. Bendix’ faste
producer-makker Birk Nevel har stået for mix og produktion.
Spinning Intuition, som er albummets helt nyskrevne nummer, er en kærlig hyldest til den
frisættelse, der kommer til en, når man tør bekende sig til det irrationelle, det spirituelle, sin egen indre stemme, intuitionen. I et stort lydbillede af positiv energi, og med en billedside, der understreger oplevelsen af levende levet musik er Elias Bendix klar med en udgivelse, der kun retter sig efter to ting: kærlighed til musikken og himmellegemer.

Kontakt

Krudttønden

Del med