Københavns Kommunes logo

Storälven // Kildevæld Kulturcenter

Kom og hør gamle kendte folkemelodier blive jazzet up og få de sjove forklaringer bag folkemelodierne, når jazzoktetten Storälven giver koncert i Kildevæld Kulturcenter.

Om Storälven

I løbet af efteråret 2022 er Storälvens musik blevet udgivet for første gang, og det skal fejres denne aften.

Storälven består af otte, københavnbaserede jazzmusikere fra Danmark, Sverige, Norge og Tjekkiet. Sammen præsenterer de ny musik, som er baseret på folkemelodier fra musikernes hjemlande.

For eksempel er den danske melodi ”Ebbe Skammelsøn” forvandlet til en kompleks leg mellem bandets instrumenter, hvor rytmerne fører lytteren fra side til side som i en vikingebåd i stormvejr. Den norske melodi” Blåmann, blåmann bukken min” er blevet til en langstrakt vidde af klang og opbygning. Den tjekkiske sang ”Ej, lásko, lásko” er blevet til en velorganiseret masse af melodiske forgreninger under navnet ”Som et Rosmarinblad”.

Bandets sjove og folkelige konferencierer ledsager publikum med blandt andet historier om folkemelodiernes baggrund og forklaringer om musikkens opbygning.
 

Storälven består af:

Erik Kimestad Pedersen – trompet

Luboš Soukup – saksofoner og klarinet

Anders Banke – saksofoner, klarinet og basklarinet

Soma Allpass – cello

Stian Swensson – akustisk og elektrisk guitar

Kasper Bai – elektrisk guitar og saz

Morten Christian Haxholm – bas

Bjørn Heebøll - trommer
 

Lyd:

https://soundcloud.com/storalven

Hjemmeside:

www.facebook.com/storalven

--------------------
Koncerten er støttet af Østerbro Lokaludvalg, Dansk Solistforbund og Dansk Kapelmesterforening
 

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 5C

2100 København Ø
Del med