Udstilling x 25 Danske Fyr
Serien "25 Danske Fyr" blev skabt i samarbejde med Farvandsvæsenet ud fra erkendelsen af, at nogle af de mest markante bygningsværker i det danske landskab var ved at forfalde. Fyrenes tid er forbi, og hvis de skal have en chance for at overleve som en del af vores kultur, må opmærksomheden rettes mod dem. Disse plakater kan måske være med til at redde dem. Alle plakater i udstillingen er til salg, med eller uden ramme.
Om kunstneren
Jørgen Thomsen er født i Midtjylland, men har i dag sit studie på Østerbro i København. Han opholder sig ofte i kortere eller længere tid rundt omkring i Danmark for at samle inspiration til sit grafiske arbejde.
Jørgen Thomsen har som billedkunstner solgt værker til interesserede i Danmark, mange europæiske lande samt USA og Canada. I dag arbejder han mest som grafiker. Hans serie af plakater for Corona Danseteater har været udstillet i Danmark og udlandet. Plakaten "HEAVY" er optaget i det absolut førende grafiske bogværk "Graphic Poster" og hænger på Museum of Design i Zürich, som i dag anses for verdens førende museum for grafisk kunst.
____________________________________________________________________________________
Udstillingen kan ses i Kildevæld Kulturcenters cafeområde i hele oktober og november.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 5C