Spiludstilling med Mr. Woofmantic
Interaktive spil og alternative controllere
Mr. Woofmantic inviterer til en levende spiludstilling, hvor du kan udforske kunstneriske og eksperimenterende spil. Her venter både multiplayer-spil, sjældne kreationer og sjove, interaktive spil med alternative controllere – en oplevelse for både nysgerrige spillere og spilentusiaster i alle aldre.
Oplev Mr. Woofmantic i Zonen på første sal i Kildevæld Kulturcenter.
Efter udstillingen giver Mr. Woofmantic og Simone de Bovwarf koncert i Kildevældskirken - lige rundt om hjørnet fra Kildevæld Kulturcenter. Duoen skaber fortællende sange for klaver og vokal, inspireret af livet set gennem en hunds øjne.
Læs mere om koncerten i Kildevældskirken her
En del af Game On
Game On er en ugelang spilfestival, som skaber nye oplevelser med spiluniverser gennem leg, samvær og kreativitet. Vi gamer på computeren, spiller brætspil og hylder de virtuelle verdener, der inspirerer os, kickstarter vores kreativitet og lader os lege lidt længere.
Game On kan i år opleves i Kildevæld Kulturcenter, Grøndal Multicenter, Kulturstationen Vanløse, Kulturhuset Islands Brygge, Kraftwerket, Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, Kulturhuset Indre By, HUSET, Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, Nørrebrohallen, Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Sydhavnens Bibliotek og Vigerslev Bibliotek.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C