Livestream-foredrag om kunstig intelligens - fra IT til samfund
Kunstig intelligens er ikke længere kun for teknologientusiaster – den er blevet en del af vores hverdag. Fra store sprogmodeller til robotstøvsugere og sundhedsapps – AI er overalt. Men hvad er det egentlig, der får maskinerne til at virke? Og hvilke forandringer står vi over for som samfund?
I første del af arrangementet guider professor i datalogi Kasper Green Larsen dig igennem de grundlæggende idéer, der har gjort udviklingen af kunstig intelligens mulig. Du får et letforståeligt kig ind i maskinrummet bag teknologien.
Derefter overtager antropolog Andreas Roepstorff scenen. Han undersøger, hvordan kunstig intelligens påvirker vores måder at forstå hinanden på – og os selv. Hvad sker der med vores relationer, samfund og selvopfattelse, når vi omgiver os med intelligente systemer?
Et tankevækkende foredrag for dig, der er nysgerrig på fremtidens teknologi og dens menneskelige konsekvenser.
Livestreamet foredragsserie
Dette foredrag er en del af serien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab', som afholdes af Aarhus Universitet. Med serien gør forskere dig klogere på nye opdagelser og spændende viden fra naturvidenskabens verden.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C