Nerf Battle i Svanemøllehallen

Klar til juleferiens sjoveste Nerf Battle? Så kom ned i Svanemøllehallen og vær med til at dyste!

Gør dig klar til masser af action, sjov og spænding, når vi i Idrætsteamet i Kultur & Fritid Østerbro inviterer alle børn til en super sjov Nerf Battle midt i juleferien! Tag dine venner med, gem dig bag forhindringerne, lav seje strategier – og se om du kan ramme modstanderne med dine skumpile!

På dagen forvandler vi Fodboldbane 4 i Svanemøllehallen til en stor Nerf-arena fyldt med fede forhindringer og masser af muligheder for at gemme sig, lave smarte taktikker og overraske modstanderne. Uanset om du er nybegynder eller Nerf-ekspert, er der plads til dig – det vigtigste er, at du er klar til at have det sjovt!

Praktisk info

Du kan låne udstyr hos os, men du må også gerne tage din egen blaster med (så længe den ikke skyder for hårdt). Sammen med Hovedstadens Nerfklub sørger vi for masser af sjove mini-spil, store team-battles og sjove missioner, hvor du kan prøve dine evner af.

Tilmeld dig via linket og vær med til at gøre juleferien endnu sjovere. Vi mødes på Fodboldbane 4.

OBS: Arrangementet er for børn i alderen 6-16 år. Der er begrænset pladser på 20 børn.

Kontakt

Svanemøllehallen

Østerbrogade 240

2100 København Ø
Del med