Upcycling Workshop: Fix Din Sweater
Er din knuselskede yndlingssweater efterhånden for slidt og hullet til at du stadig kan være bekendt at gå med den? Eller har du et strikket halstørklæde liggende i skabet, som bare er lidt for kedeligt og derfor trænger til nyt liv? Så kom til upcycling workshop med fokus på synlige og usynlige reparationer af strik og sweaters!
Info og materialer
Alle niveauer er velkomne, og vi vil guide dig i upcycling og reparationer med forskellige teknikker – alt fra filtning og vævning til duplikering af sting, så du kan styrke og pynte dit gamle strik, så det holder længe endnu, og kan holde dig varm over vinteren. Der vil være uld til filtning og garn til rådighed, men ønsker du en usynlig reparation, kan det være en fordel at medbringe garn i samme farve og kvalitet som dit strik.
Tilmelding
Workshoppen kræver tilmelding, og du betaler, hvad du kan (fx. 30 kr.) på selve dagen for workshoppen. Enten når du ankommer til- eller forlader syværkstedet.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C