Debut Fest: Hvem er dukkefører?

Oplev det miljøkritiske installationsværk Hvem er dukkefører? af den unge billedkunstner Sif Smith i materialer såsom hø, tekstil og ler.

Værket portrætterer moderjord som en stillestående marionetdukke. Bomuldstekstilerne er plantefarvet og dukken er lavet med brug af genbrugsmaterialer. 

“Hvem er dukkefører” referer til vores uvilje og manglende initiativ til gennemførelse af miljøforberedende tiltag.  

Dukken er, ligesom jorden, underkastet menneskets lyst til at påtage sig opgaven: at trække i snorene.  

Hvem tør tage ansvar og føre dukken tilbage til live?  Vi venter på den næste dukkefører. 

Bio

Sif Smith arbejder med en undersøgende tilgang til menneskets selviscenesættelse og perspektiv. I værkerne spiller perspektivet en altafgørende rolle. Det kan både være som det fysiske perspektiv, men i særdeleshed det politiske og meningsdannende perspektiv. Sif Smith ønsker, gennem sin praksis, at lege med vores meningsdannelse. At udfordre denne inden perspektiverne endegyldigt fastlåses af egne overbevisninger. Hun mener at mange af de problemer vi har, på verdensplan, skyldes vores manglende evne til at ville lege med vores eget verdensbillede.  

Følg kunstneren på Instagram: @ sif__smith 

 

Debut Fest 2026

Debut Fest er hele Københavns festival for spirende kunst og nye talenter. Festivalen samler debuterende kunstnere på tværs af kunstformer og giver publikum mulighed for at opleve Københavns nye stemmer helt tæt på. 

I år kan du opleve hele 36 forskellige acts på to dage, når Debut Fest indtager Brønshøj Vandtårn og Kildevæld Kulturcenter d. 4. og 5. september. 

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med