Dixie For You
Dixie For You leverer traditionel jazz med rødder i New Orleans og dixieland. Repertoiret rummer både klassiske jazznumre og velkendte evergreens fra blandt andet The American Songbook, præsenteret med varme, energi og musikalitet.
Bandet har eksisteret i mere end 16 år og har optrådt på en lang række danske og svenske jazzfestivaler, klubber og koncertscener. Publikum møder et sammenspillet orkester, hvor melodierne får nyt liv gennem levende arrangementer og stor spilleglæde.
Musikken bevæger sig mellem saxofon, klarinet og trombone i et varieret melodispil, suppleret af flere vokalnumre. Kombinationen af erfarne og yngre musikere giver koncerterne en intens energi, hvor de kendte jazzklassikere fortolkes på en både respektfuld og frisk måde.
Line-up:
Jeppe Zacho – sax/klarinet/sang (DK)
Hans Ingelstam – trombone/sang (SE)
Claes Rydbeck – banjo/guitar/sang (SE)
Lars M. Nielsen – kontrabas (DK)
Niclas Bardeleben – trommer (DK)
Praktisk information
- Arrangementet præsenteres af Østerbro Jazzklub.
- Betaling sker i døren. Du kan betale kontant eller med MobilePay. Der kan ikke betales med kort.
- Har du ikke tidligere besøgt stedet, kan du finde mere information om adgang og faciliteter på Kildevæld Kulturcenters hjemmeside.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C