Drum Drum - Trommer, tempo og tætte toner

Oplev en medrivende og humørfyldt koncert med trioen Drum Drum – for børn og voksne i alle aldre.

Drum Drum er musikalsk energi, spilleglæde og fællesskab fra første slag! Med over 1000 koncerter i Norden og tre anmelderroste albums i bagagen leverer trioen en koncertoplevelse, hvor trommerne taler, rytmerne ruller – og publikum inviteres med.

Koncerten bygger på improvisation, sammenspil og direkte kontakt med publikum. Her handler det ikke kun om at lytte, men også om at være en del af musikken. Med farverige rytmer, smittende glæde og overraskende indslag bliver koncerten et sanseligt møde mellem musikere og publikum – på tværs af generationer.

Bag trommesættet sidder den prisbelønnede, anmelderroste percussionist Benita Haastrup, kendt for sit levende spil og sin stærke tilstedeværelse på scenen. Drum Drum er børnejazz med kant, charme og masser af puls.

Line Up :

Benita Haastrup – Trommer, Percussion
Kaare Munkholm – Vibrafon
Jens Skou Olsen – Bas

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med