Førstehjælp for babyer & små børn støttet af TrygFonden

Forebyg de fleste ulykker i hverdagen – og vær rustet til det, der alligevel sker.

Instruktøren bruger sin sundhedsfaglige baggrund til at formidle kort og præcis teori
- og så har vi masser af praktisk træningstid i små arbejdsgrupper med specielle junior og baby genoplivningsdukker.
Du lærer med kroppen - ikke kun med ørerne...

Alle deltagere/par får udleveret en førstehjælpsbog - det støtter hukommelsen efter kurset.

Indhold
Kurset handler især om 0-3 årige børn, men du må gerne stille spørgsmål undervejs om større børn og voksne.

  • Førstehjælpens 4 hovedpunkter
  • Vurdering af bevidsthed og vejrtrækning
  • Hjerte-lunge-redning (HLR) til babyer og børn (trænes grundigt!)
  • Brug af hjertestarter (AED)
  • Stabilt sideleje
  • At tilkalde den rette hjælp – på rette tid
  • Forebyggelse af og førstehjælp til bl.a.
    - Fremmedlegemer i luftvejene (trænes grundigt!)

    Derudover gennemgår vi kort de følgende emner
    - Genkende tegn på alvorlig infektion
    - Fald
    - Forbrænding
    - Forgiftning / ætsning
    - Feberkrampe (og andre krampetilstande)
    - Blødninger

Tilmelding
Kurset er for (bedste)forældre før og efter fødsel samt andre interesserede.
Tilmelding er pr. voksen.
Babyvenlige rammer – du må gratis medbringe en baby 0-12 mdr. Du behøver ikke tage din baby med (du kan muligvis bedre koncentrere dig uden), men baby er aldeles velkommen.


Praktisk info

Undervisningen foregår i Kultursalen og barnevogne kan medtages, cafeen åbner kl.11 og kan frit benyttes. 

Medbring venligst

  • yogamåtte e.l.
  • vand, snacks etc

Genoplivnings-dukkerne kan give elektronisk feedback på din hjerte-lunge-redning.
Download derfor gerne app’en QCPR – fra Laerdal på forhånd (ikke et krav).

Kontakt

Har du spørgsmål til undervisningens indhold, er du velkommen til at kontakte underviser Marianne Mogensen: info@denfriefys.dk.

Marianne er førstehjælpsinstruktør, certificeret af Dansk Førstehjælpsråd.
Hun er aut. fysioterapeut, ergonomilærer og motorik-instruktør
- foruden tidl. Delingsfører i Beredskabskorpset (har bl.a. gennemgået uddannelse som brandmand og røgdykker).
Marianne er forfatter til bøgerne Efter fødsel - Træning & babyleg samt Ergonomi – Forflytnings- og arbejdsteknik. Hun har udgivet DVD’en Mavedans for Gravide.
Se denfriefys.dk og fysio-firstaid.dk

*********************

Efter workshoppen står børnebibliotekar Birgitte klar med Pop-up bibliotek.

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med