Foredrag - Inger Anneberg

Oplev et foredrag med Inger Anneberg når hun tager os med på en antropologisk opdagelsesrejse i grisenes land.

Mød vores usynlige nabo - grisen

Hvor meget ved vi egentlig om vores usynlige nabo i Danmark? Der er langt flere grise end mennesker i landet, men de færreste af os kender til hverdagen bag.

Østerbro Bibliotek inviterer til to oplysende og tankevækkende foredrag om grisens liv og virkelighed i dag – med udgangspunkt i de to aktuelle bøger Flæsk og Hele svineriet.

Vi taler om “dumme svin”, men den holder ikke. Grise er kloge. De fleste af os møder kun grisen: parteret, emballeret i supermarkedets køledisk. Men der er langt flere grise i Danmark end mennesker, selvom de færreste af os nogensinde omgås dem levende.

Hør antropolog og forfatter Inger Anneberg tage dig med på en opdagelsesrejse i griselandet Danmark. Med bogen Hele svineriet rusker hun op i vores vaneforestillinger og viser os grisen fra en helt ny side – som det unikke levende væsen, den er.

 

Om foredragsholder:

Inger Anneberg er journalist, antropolog og forsker med en ph.d. med særligt fokus på dyrevelfærd i landbruget. Hun har tidligere skrevet Tænkepausen Husdyr og er aktuel med Hele svineriet, hvor hun kaster et nyt og nuanceret blik på grisen som levende væsen.
 

Om arrangementsrækken:

Arrangementet er en del af en foredragsrække på to aftener på Østerbro Bibliotek om grisens liv og virkelighed.

Se information om foredraget med Klara Trebbien Rasmussen her

En samlet pakke til begge foredrag kan købes med rabat.
75 kr. pr. aften / 100 kr. for begge aftener.

Kontakt

Østerbro Bibliotek

Dag Hammerskjölds Allé 19

2100 København Ø
Del med