Forfattersamtale med Anne Katrine Nørholm

Mød forfatter Anne Katrine Nørholm til en samtale og med oplæsning fra hendes anmelderroste, autofiktive debutroman Nøglebarn.

Nøglebarn er en stærk og gribende roman om at finde fodfæste i livet, når man er barn af en psykisk syg mor og en fraværende far. Med sin smukke bog inviterer Nørholm indenfor i 70'ernes brydningstid, hvor den 11-årige hovedperson Anna kæmper for at blive set og finde balancen midt i forældrenes kamp med sig selv, hinanden og høje ambitioner. Et fast holdepunkt er veninden Mona, som viser Anna en anden måde at være i verden på.

Anne Katrine Nørholm læser op, svarer på spørgsmål, og fortæller om de vigtige og smertefulde erkendelser der fulgte med tilblivelsen og udgivelsen af romanen.
 

Om forfatteren:

Anne Katrine Nørholm (f. 1960) er uddannet musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I de senere år har hun skrevet digte til udvalgte værker af sin far, komponist Ib Nørholm.

Kontakt

Østerbro Bibliotek

Dag Hammerskjölds Allé 19

2100 København Ø
Del med