Hun døde i mine arme

Oplev en poetisk og visuel teaterforestilling fra Ungt Forår om kvindeliv, traumer og fortællingens kraft.

Hun døde i mine arme er en forestilling om historiernes magt. Tre kvinder, én fra hver generation, mødes i et tidløst rum, hvor de tvinges til at genopleve deres relationer – gennem en fortællers linse. Teatergruppen Ungt Forår inviterer indenfor i et sanseligt og visuelt univers, hvor kvindeliv, traumer og familiemønstre foldes ud med både sårbarhed og styrke.

Hvordan påvirker de fortællinger, vi bærer med os, den måde vi ser os selv og hinanden på? Kan en mor/datter-relation overleve det, der ikke bliver sagt højt? Og hvem har magten over historien – den der oplever, eller den der fortæller? Med poetisk dybde og visuelt nærvær sætter forestillingen spørgsmålstegn ved, hvordan vi husker – og hvem vi husker for.

Skuespillere:
Clara Marckmann
Hannah Hardy 
Johanne Munch 
Kasper Lyngkvist 
Malthe Heiberg 

Producent: Ungt Forår 

Dramatiker: Monika Dehn 

PR-fotos og grafiker: Marius Bach 

Produktionsassistent: Sara Rothschild 

Komponist: Leonora Jepsen 


 

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med