Hvad med i morgen?
Hvordan lyder en vibrafon? Måske som små lysglimt, regndråber eller noget, der glimter i luften.
I trioen Hvad med i morgen? mødes vibrafon, saxofon og bas i et musikalsk univers, hvor klange og melodier får lov til at folde sig ud. Musikken danner små scener og stemninger, som hele tiden bevæger sig og skifter karakter.
På scenen står Viktoria Søndergaard på vibrafon sammen med Laura Kjeldsen på saxofon og Camilla Lykkegård på bas. Musikken bevæger sig mellem det klare og det varme, det lette og det dybe med plads til både samspil, detaljer og musikalsk nysgerrighed.
Alle tre musikere er markante stemmer på den danske jazzscene og mødes her i et åbent og undersøgende musikalsk sprog. Hør, hvad der gemmer sig bag de musikalske døre.
Kontakt
Krudttønden
Serridslevvej 2