ITU Summer Games 2026 x Kildevæld Kulturcenter x Game On!
Hvordan ser fremtidens spil ud, når de skabes af nye talenter?
Game On! inviterer i samarbejde med Kildevæld Kulturcenter og spiluddannelsen på IT-Universitetet i København til en eftermiddag med spil, idéer og kreative projekter fra de studerende.
Du kan prøve unikke spil, høre korte præsentationer og møde de studerende bag projekterne. Arrangementet er relevant for dig, der arbejder med spil, er nysgerrig på spilmediet eller bare har lyst til at opleve, hvordan leg, teknologi og fortælling kan smelte sammen.
Kom og fejr de dygtige studerendes arbejde sammen med os, hvor der også vil være rig mulighed for networking.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C
2100
København Ø