Jazzværksted med Bévort 3

Oplev jazztrioen Bévort 3 i børnehøjde – en levende koncert, hvor børn inviteres ind i musikkens værksted og bliver en del af den kreative proces

Trioen Bévort 3 bevæger sig mellem swingende rytmer, bluesstemninger og nordiske klange i et funklende jazzformat, der har begejstret både danske og internationale publikummer. Nu åbner de døren til deres musikalske værksted – og børnene er med!

Sammen med publikum dykker musikerne ned i musikkens byggeklodser: rytmer, melodier og stemninger. Der eksperimenteres med klange og kombinationer, og børnene inddrages aktivt i musikkens skabelse – med plads til både fantasi og improvisation.

Koncerten er en levende og legende oplevelse, hvor børn ikke kun lytter, men også mærker, hvordan musik opstår – og hvordan man kan være med til at forme den. En inspirerende introduktion til jazzens verden, fuld af nærvær og musikalsk nysgerrighed.

Bévort 3 består af:

Pernille Bévort - Tenorssax, kapelmester/komposition
Morten Ankarfeldt - Bas
Espen Laub von Lillienskjold - Trommer

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med