KAPOW! Bingo på Valentine's Day

Fejr Valentine’s Day med musikbingo, sang, dans og feststemning, når KAPOW Bingo forvandler kærlighedens dag til en energisk aften med Moster Niller og DJ Kapow.

KAPOW! Bingo er musik-bingo på speed. Et musikalsk festfyrværkeri, hvor du ikke bare er publikum – du er en aktiv del af showet. Moster Niller (ja, ham fra TV!) er aftenens festgeneral.

Med flamboyant energi og gøgler-charme styrer han slagets gang, mens DJ Kapow leverer dine yndlingshits – dem du elsker, dem du havde glemt, og dem du er lidt flov over at kunne udenad. 

Glem alt om plastikbrikker, farmors småkager og tal i en støvet hal. KAPOW! Bingo er som at få kastet en konfettikanon direkte i ansigtet – en eksplosion af musik, dans, rekvisitter, overraskelser og kæmpe fællesskab. Her bliver du belønnet for at synge højt, danse vildt og gå lidt for langt. 

Efter showet spiller DJ Kapow op til dans, så kærligheden (og festen) kan få lov at leve lidt længere.

Kom og få en oplevelse – sammen gør vi Valentine’s Day til en aften, du også husker næste år. 

Praktisk 

  • Du får en bingoplade med musiknumre i stedet for tal
  • Når du hører et nummer, du har, krydser du af
  • Vi spiller 1. række, 2. række og fuld plade
  • Du behøver ikke være musiknørd – har du hørt radio de sidste 50 år, er du kvalificeret!

Dørene åbner kl. 18.30, hvor der vil være mulighed for at forsyne sig med drikkevarer i caféen. 

Salen åbner kl. 19.30 

Showstart kl. 20.00 

DJ Kapow spiller videre, når showet slutter 

Kl. 23.00 - tak for i aften. 

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med