KAPOW! Jule-Bingo med Moster Niller og DJ Kapow
Er du klar til årets mest underholdende bingoaften?
KAPOW! Jule-Bingo er bingo, som du aldrig har prøvet det før – med musik, tempo og masser af julehumør.
Aftenens festgeneral, Moster Niller (kendt fra TV), styrer slagets gang med sin karakteristiske energi, mens DJ Kapow står for de sprøde beats og musikalske overraskelser. Sammen har de gjort sig bemærket på alt fra festivaler og venues til private fester og firmaarrangementer – og nu gæster de Kildevæld Kulturcenter med deres festbrag af et show.
Praktisk info og køb af bingoplade
Adgangen er gratis, men da pladserne er begrænsede, anbefaler vi, at du køber en spilleplade. Det sikrer dig en garanteret plads og alt det nødvendige festudstyr (pen og diverse gøgl). Hvis du ikke har købt på forhånd, er der stadig gratis adgang, så længe der er ledige pladser.
Kort sagt:
Gratis adgang – først til mølle.
Køb af spilleplade = garanteret plads og klar til bingo-fest.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C