Kolbøtter & babytegn

Kolbøtter & Babytegn (baby 2-12 måneder)

Den første halvdel af workshoppen er helliget din babys balancesanser samt fornemmelsen af krop og rum. Underviser Marianne Mogensen vil bl.a. vise, hvordan du på en forsvarlig måde kan lave flere forskellige kolbøtter med din baby.

Anden halvdel handler om kommunikation – hvordan du kan lære din baby at gøre sig forståelig via tegn, fagter og lyde – og hvordan du selv kommunikerer tydeligere. Det er fantastisk motiverende for din babys sprogudvikling at blive forstået ind imellem!

De sidste par minutter tjekker vi lige op på vores teknikker til førstehjælp ved fremmedlegemer i luftvejene til baby 0-12 mdr.

Efter undervisningen fremsendes noter på mail til de interesserede.

Medbring blødt underlag til dig selv og din baby.

For (bedste)forældre med børn i alderen 2-12 mdr.

Gravide er også velkomne (medbring gerne en dukke/bamse).

Workshoppen foregår i Kultursalen og barnevogne kan medtages. Cafeen er åben fra kl.11 og børnebibliotekar Birgitte står klar med Pop-up biblioteket efter workshoppen. Du kan låne pegebøgerne, blot du har downloadet biblioteks-appen og er tilmeldt biblioteket.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Underviser: Aut. fysioterapeut og førstehjælpsinstruktør Marianne Mogensen

www.denfriefys.dk

Marianne er forfatter til bogen Efter fødsel – træning og babyleg,

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med