Livestream-foredrag om forædlingen af mennesket

Fra arvehygiejne til genredigering - kom til foredrag om genetikkens rolle i både fortidens eugenik og nutidens etiske dilemmaer.

I begyndelsen af 1900-tallet blev arvelighed og naturlig selektion centrale temaer i den samfundsmæssige debat om, hvem der burde få børn. Den spirende biologiske videnskab – med Darwin, Wallace og Mendel i spidsen – blev en væsentlig brik i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. Hør, hvordan disse ideer fik fodfæste, og hvilke konsekvenser de havde.

I dag står vi med nye teknologiske muligheder som genterapi og fosterdiagnostik, der igen rejser spørgsmålet: Hvad vil vi med vores genetiske viden? Skal vi omfavne genredigeringens potentiale – og i så fald hvordan? Foredraget stiller skarpt på de etiske dilemmaer, vi kan møde som patienter, pårørende eller kommende forældre.

Arrangementet er for alle med interesse for biologi, historie, etik og det moderne samfund.

Livestreamet foredragsserie

Dette foredrag er en del af serien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab', som afholdes af Aarhus Universitet. Med serien gør forskere dig klogere på nye opdagelser og spændende viden fra naturvidenskabens verden. 

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med