New Standards Trio - Jazz på Østerbro'sk - Cool Down
New Standards Trio er et nyskabende jazzprojekt, hvor tre af Danmarks mest virtuose musikere kaster nyt lys over den amerikanske jazztradition. Med udgangspunkt i velkendte harmonier og melodiske temaer skaber trioen nye fortolkninger gennem innovative rytmer, friske melodier og hæsblæsende improvisationer.
Aftenen byder på både genkendelse og overraskelse, når jazzens historie møder nutidens kreative energi. Om du er jazzkender eller nysgerrig lytter, kan du se frem til en medrivende koncertoplevelse med fokus på spilleglæde, musikalitet og nyskabelse.
New Standards Trio består af:
Søren Lee - guitar
Yasser Pino - bas
Mikkel Villingshøj - trommer
Om Jazz på Østerbro'sk
I et initiativ, der sætter spot på Østerbros pulserende jazzmiljø, samler musikeren Mikkel Villingshøj nogle af Østerbros mest talentfulde jazzkunstnere under koncertprojektet "Jazz på Østerbro’sk". Her hyldes bydelens mange fremragende jazzkunstnere, og publikum får en enestående mulighed for at høre originale kompositioner – skabt, spillet og levet på Østerbro.
Kontakt
Krudttønden
Serridslevvej 2