Releasekoncert med Noi Niwe
Noi Niwe markerer udgivelsen af sit debutalbum “Medicina” med en stemningsfuld releasekoncert, der hylder Amazonas’ medicinplanter og deres kraft. Albummet består af spanske medicinsange og præsenteres i akustiske og ceremonielle rammer, akkompagneret af Andreas på guitar. Undervejs deler Noi Niwe fortællinger om sangenes oprindelse og de planter, der har inspireret dem.
Aftenen byder også på ceremoniel cacao, som kan tilkøbes sammen med billetten. Cacaoen serveres i sin rene form og blandes med te på den lyserøde Bobinsana-blomst – kendt for sine hjerteåbnende egenskaber. Noi Niwe guider en kort meditation i starten af koncerten. Husk at medbringe din yndlingskop, hvis du køber cacao.
Den visuelle oplevelse kurateres af kunstner og arkitekt Sally Nor, som skaber et levende og sanseligt rum med lys og farver. Derudover kan du forudbestille kunstprints fra One Hope Artistry – heriblandt albumcoveret “Cymatics”. Alle prints er i A3 og kan afhentes på aftenen.
Koncerten foregår primært på engelsk og bliver filmet. Arrangementet er alkoholfrit.
Billetinformation
Billet uden cacao: 200 kr.
Billet med cacao: 250 kr.
A3-prints fra One Hope Artistry: 220 kr.
Booking og betaling: MobilePay Box 1135ML
Billetter og forud købte kunstværker refunderes ikke. Skulle du være forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din billet videre til en ven.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C