Repair Café i Kildevæld Kulturcenter
Repair Cafe er et bæredygtigt udviklingskoncept med afdelinger i hele Danmark. En Repair Cafe er ikke nødvendigvis en cafe, men et non-profit initiativ, hvor frivillige ildsjæle mødes og tilbyder lokale borgere at reparere defekte genstande, som ellers var blevet smidt ud. De gode frivillige giver livet tilbage til din mobiloplader, syr flængen i din skjorte, får din brødrister til at riste igen, eller trækker nye ledninger i din gamle lysekrone. Og al hjælp er gratis!
Faktisk er Repair Café Østerbro Danmarks første reparationscafé, der startede tilbage i marts 2014. Læs mere her.
Praktisk
Tag det med, der trænger til en kærlig hånd. Og husk også det, der skal bruges til at fikse det med - for eksempel et bestemt stykke tekstil, en særlig farve snor eller en ledning.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C