STOREMYR OG LILLEMYR - BJERGET I SKOVEN

En varm og musikalsk dukkeforestilling for de små. Fra 2-6 år.

Oplev fortællingen om Storemyr og Lillemyr på Øbro Jagtvej bibliotek. 

Storemyr og Lillemyr laver alting sammen: mandag fejer de blade, tirsdag vasker de tøj, onsdag dufter de til blomster, torsdag hopper de, fredag saver de brænde, lørdag fanger de fisk, og om søndagen ser de fjernsyn. Men hvad så, hvis der pludselig står et bjerg i baghaven, som Lillemyr får en vældig lyst til at bestige?

Forestillingen om Storemyr og Lillemyr er en almenmenneskelig fortælling om, hvordan kærlighed og længslen efter ens bedste ven kan give modet til at turde langt mere, end man troede, man turde.

Forestillingen varer ca.25 min og spilles på 3.sal.

Kontakt

Øbro Jagtvej bibliotek

Jagtvej 227

2100 København Ø
Del med