STUBB

Oplev Sjællands dygtigste unge jazzmusikere, når STUBB folder sig ud med swingende bigbandnumre og moderne nordiske kompositioner.

STUBB – Sjællands Talent Udviklings Big Band – samler de største unge jazz- og bigbandtalenter fra hele Sjælland og hovedstadsområdet i alderen 15-21 år. Orkestret er et samarbejde mellem musikskolerne i Hillerød, Roskilde og Allerød, og denne koncert byder på både klassiske bigbandhits og nutidige nordiske toner.

Publikum kan glæde sig til at høre alt fra Count Basies ikoniske swingarrangementer til stemningsfuld og nyskabende bigbandmusik skrevet af den svenske pianist og komponist Lars Jansson. I front står sanger Magnus Gude, som bevæger sig sikkert mellem Tower of Power, Nat King Cole og Mads Mathias – og får selskab af trompetist og vokalist Solveig Lindelof i udvalgte numre.

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med