Upcycling for letøvede ved symaskinen

Bliv mere sikker ved symaskinen, og lær at forvandle brugte tekstiler til nye designs med teknikker som rynkning, smock og kreative sømme.

Vil du videre med dine syfærdigheder og give nyt liv til tekstiler, du allerede har? På dette kursus arbejder du med upcycling og får inspiration til at udvikle dine egne kreative syprojekter.

Du bliver introduceret til affaldshierarkiet og får viden om, hvordan du kan tænke bæredygtighed ind i dine projekter. Vi ser også på forskellige materialetyper og taler om, hvilke stoffer der egner sig til forskellige designs og konstruktioner.

Undervejs arbejder vi praktisk med teknikker som rynkning og smock. Du får også mulighed for at eksperimentere med sømme og andre syteknikker, der kan styrke din tekniske kunnen og give dig mere mod på egne upcycling-projekter.

Kurset foregår i et trygt og uformelt rum med plads til fordybelse, spørgsmål og individuel vejledning. Det er for dig, der allerede kan det basale ved symaskinen, men gerne vil blive mere sikker og kreativ.

Praktisk info

  • Kurset er for letøvede.
  • Holdet har maks. 6 deltagere.
  • Vi har symaskiner og de nødvendige redskaber.
  • Du er velkommen til at medbringe tekstiler eller egne projekter, du gerne vil arbejde med.
  • Kurset foregår i Syværkstedet på 2. sal.

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med