Vestenvinden

Musik og natur er tæt forbundet i denne koncertoplevelse så kom ud og hør tonerne af det salte vand og den vilde vestenvind.

Den musikalske samtale er i højsædet når Justine Boesen & Charlotte Ljungstrøm giver en nærværende koncertoplevelse. På akkordeon, klaver og med deres to stemmer synger og spiller de nyskreven musik inspireret af den danske og nordiske folkemusiktradition. Duoen mødtes ved den jyske vestkyst, og med ´Vestenvinden´ præsenterer duoen en koncertoplevelse, som er inspireret deraf.

Med deres musik bevæger de sig ind og ud af naturens kræfter og dens tilhørende nordiske tone og lyrik. Båret af den unikke kombination af akkordeon og klaver tager Justine Boesens & Charlotte Ljungstrøms stemmer og instrumenter os med på en musikalsk rejse fra Finlands kolde Lapland og helt ned til Fanøs levende musiktradition i Syddanmark.
På rejsen kan du høre musikalske fortolkninger af danske digte, gamle traditionelle viser fra Danmark, fortolkninger af nye salmer samt nyskrevne originale melodier og sange af duoen selv. Glid med Vestenvinden på en fantastisk rejse sammen med Justine og Charlotte.

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2, 2100

2100 København Ø
Del med