Biodiversitet i Byen

Vil du være med til at give Østerbro mere vild natur og skabe flere grønne åndehuller?

Udstillingen Biodiversitet i Byen sætter fokus på, hvordan vi i fællesskab kan invitere naturen ind i byen og give planter, insekter og fugle bedre vilkår. Kom og få inspiration til, hvad du kan plante på altanen som er godt for den trængte natur. Hør om, hvordan du og dine naboer kan anlægge en vild og levende gadehave. Få ideer til, hvordan man bygger et kvashegn i gården af grene og afklip eller bliv en del af ét af Østerbros grønne fællesskaber, som giver bydelen mere vild og mangfoldig natur. 

Der er gratis frøposer til de første gæster 🌼🐝

Koncept og design: Mette Lauritzen / Studio Moiré 
Fotos: ØsterGRO, LABLAND architects
Støttet af: Østerbro Lokaludvalg

Kontakt

Østerbro Bibliotek

Dag Hammarskjölds Allé 19

2100 København Ø
Del med