Byg en lydmur

Oplev og leg med materialers lyde i en kreativ workshop for børn og deres voksne.

Byg din egen lydkasse, og vær med til at skabe en fælles lydmur og et levende lydlandskab. Workshoppen faciliteres kyndigt af musikantropolog Eva Fock.

Alle materialer har en lyd....en smuk lyd, en spændende, overraskende, skræmmende, kedelig, grim, glad lyd. Faktisk kan vi tit kende et materiale på dets lyd. Så hvad med at gå på opdagelse i materialernes lydunivers?

Når vi bygger en lydmur sammen, børn og voksne, starter vi alle sammen med at lave hver vores lydkasse: En brun papkasse med noget i – det kan være skrald, naturmaterialer eller sjove ting som er blevet smidt væk. Hver kasse har sin helt egen lyd, fordi der kun bruges én slags materiale i hver kasse. Men når alle kasserne sættes sammen, skaber vi sammen en symfoni af forskellige lyde. Som farveladens forskellige farver der sættes sammen, men ikke blandes sammen fra starten af.

Praktisk om workshoppen

  • Alder: ca. 6-12år
  • Pris: 75kr - En billet giver adgang til at lave en kasse - man må være maks 3 personer om en kasse (hvis der er tid og vi har flere kasser, må man gerne lave en mere)
  • Medbring gerne madpakke til frokostpause.

Man må meget gerne tage sit eget materiale med, og ellers har vi noget du kan vælge mellem. Det samme gælder papkasserne.

Når kassen er færdig, kan du vælge et tegn for netop din lyd. Er den knasende, knitrende, blød, skinger, lys, mørk, kort, lang.... Og hvordan 'ser' lyden mon ud? Hvad lyder den som, hvis vi laver en lille film?

Når hele muren er klar, kan I spille sammen, skabe jeres helt eget lydlandskab, lægge lyd til film m.m..

 

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med