Kolbøtter & Babytegn (baby 2-12 måneder)

Den første halvdel af workshoppen er helliget din babys balancesanser samt fornemmelsen af krop og rum. Underviser Marianne Mogensen vil bl.a. vise, hvordan du på en forsvarlig måde kan lave flere forskellige kolbøtter med din baby.

Anden halvdel handler om kommunikation – hvordan du kan lære din baby at gøre sig forståelig via tegn, fagter og lyde – og hvordan du selv kommunikerer tydeligere. Det er fantastisk motiverende for din babys sprogudvikling at blive forstået.

Efter undervisningen fremsendes noter på mail til de interesserede.

Undervisningen foregår i Kultursalen (stueetagen) i Kildevæld Kulturcenter, og barnevogne kan stilles i midtergangen foran salen.

For (bedste)forældre med babyer i alderen 2-12 mdr.

Gravide er også velkomne (medbring gerne en dukke/bamse).

 

Medbring

- Blødt underlag til dig selv og din baby.

-----------------------------------

Arrangementet er en del af en arrangementsrække, der underviser i forskellige aspekter af livet med en baby. Efter hver seance står børnebibliotekar Birgitte klar med babybiblioteket, hvor der snakkes sprogstimulering. Her har hun aktuelle bøger for voksne samt pegebøger med, og der vil blive rig mulighed for at låne materialerne. Husk sundhedskort.

----------------------------------

Kontakt

Har du spørgsmål til undervisningens indhold, er du velkommen til at kontakte underviser Marianne Mogensen: info@denfriefys.dk.

Marianne er førstehjælpsinstruktør, certificeret af Dansk Førstehjælpsråd.

Hun er aut. fysioterapeut, ergonomilærer og motorikinstruktør - foruden tidl. Delingsfører i Beredskabskorpset (har bl.a. gennemgået uddannelse som brandmand og røgdykker).

Marianne er forfatter til bøgerne Efter fødsel - Træning & babyleg samt Ergonomi – Forflytnings- og arbejdsteknik. Hun har udgivet DVD’en Mavedans for Gravide.

Se denfriefys.dk og fysio-firstaid.dk

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø

Kontaktperson

Marianne Mogensen

info@denfriefys.dk

Del med