Lancering af børnebogen Torben Træben

Vær med, når Aske og Barbara Rousset Simonsen lancerer deres nye børnebog Torben Træben – en fortælling om kroppe, benproteser og det at være anderledes.

Hvordan forklarer man børn, at kroppe kan se meget forskellige ud – og stadig være lige gode? Den nye børnebog Torben Træben, skrevet og illustreret af Aske og Barbara Rousset Simonsen, inviterer børn i alderen 4-10 år og deres voksne ind i en varm og humoristisk fortælling om at finde styrke i det, der gør os forskellige.

Bogen tager afsæt i Askes egne erfaringer med at leve med benprotese og bruge kørestol – og giver både genkendelse og sprog til børn, som ellers sjældent ser sig selv i børnelitteraturen. Til lanceringen byder forfatterne på oplæsning og korte indslag om bogens tilblivelse og formål. Der vil også være mulighed for at købe et eksemplar og få det signeret – så længe lager haves.

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Find Facebookbegivenheden her.

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med